Lad dem lege i livstræets krone

Af Erik Lindebjerg

Der er så meget, der kan trykke
gøre dagen trist og grå
Se de folk der uden lykke
bare går og går i stå

  Lad dem lege i livstræets krone
  Lad dem føle, at livet er stort
  lad dem skue de blå horisonter
  og himmelhvælvingens port.
 

Der er så meget uden varme
uden ånd og uden liv
folk bliver fattige og arme
tænker kun på tidsfordriv.
  Lad dem lege…


Der er så mange uden venner
uden kærlighed og kys
folk som ingen andre kender
hvor mon de skal finde lys?
  Lad dem lege…


Der er så hård en kamp om magten
alle kæmper for sig selv
Er der ingen der har sagt dem
at de slår sig selv ihjel?
  Lad dem lege…

 

En dejlig livsbekræftende sang




Lav din egen hjemmeside med mono.net