Efter en tur ved havet, får man
en sund kulør.
Det er Nr. Lyngvig fyr i baggrunden
Aftensmaden var den nemme version,
hjemmelavet, medbragt kartoffelsalat
med en krydderpølse. Aften hyggen
bestod af kortspil og jeg vil ikke undlade
at sige at jeg vandt denne aftens spil.
Hele aftenen var vejret hårdt og det
ruskede godt og grundigt i vognen,
men med vores vægt, blev den stående.
Vi kan se at der er flere herude der har
tøjret deres vogne, så de må jo have
erfaring for at de kan blæse væk!!




Imponerende detaljeret det var helt klart
besøget værd.Efter besøg på sandslottet
var der tid til lidt shopping, vi faldt ind i
et factory outlet, nå ja der røg de
lommepenge. Om eftermiddagen måtte
vi så gå de nyindkøbte vandrestøvler til,
så vi gik en tur rundt om fyret og langs
med havet hjem
Efter en hyggelig kop cacao uden
for vognen var det tid til lidt
alt om camping og andre vigtige
informationer ude fra samfundet.
Aftensmaden var en god gammeldags
hakkebøf med løg og kartofler.
Aftenens kortspil blev igen vundet af,
nej jeg må hellere lade være med at skrive det.

Vi fandt mange spændende svampe
store som små

Om de kan spises eller ryges tester
vi ikke, men ingen kantareller.
Vi så også nogle flotte myretuer





Vi forlod plantagen, og på vej hjem
måtte vi ind og se e´n af de "fede"
strandgårde. Valget faldt på
Abelines gård, meget praktisk,
da dette netop er et museum.
Nyd den lille billedkavalkade





Onsdag
I aftes spillede vi kort, vi er nemlig ikke
til fjernsyn på camping, Vi spillede
Casino, sådan for afvekslingens skyld.
Og min vinderserie fra tidligere
afteners Canasta spil blev brudt!
Ninna vandt (dog kun med 2 point) -
og sådan blev husfreden genoprettet.

I dag onsdag er det gråvejr, klamt og
blæsende. så der var ikke andet for end
at undersøge hvor meget snøre, der var
på min fiskestang. Vi tog ned til slusen
i Hvide Sande, vidt berømt for sit sildefiskeri,
nu er jeg ikke til friske skællede sild,
så jeg havde bevæbnet mig med et
forfang og nogle børsteorm. Alle andre
fiskede med silde forfang.
I løbet af 3 timer var der ikke gevinst.
En tysker der havde en fiskestang i
hånden for første gang i sit liv, fangede
dagens eneste sild. Til gengæld var der
fuld underholdning i vandet af 5-6 sæler
der dykkede rundt lige for snuden af os.
Men de er svære at fange på kameraet,
så her til højre er det bedste billede
af mange
Da fiskeriet blev for kedeligt, gik vi en
tur ud til indsejlingen til havnen inden
vi kørte tilbage til campingpladsen
og nød det gode vejr.
En tur til havet inden aftensmaden
blev det også til.
 

Nr. Lyngvig camping

Søndag
Vel ankommet til Nr. Lyngvig camping.
Pladsen er stor og har ikke meget læ, men man ligger lige
midt i den rå natur, nogle lidt gemt bag klitterne.
Herfra har vi 100 meter til den store klit. På den anden
side af klitten ligger havet. Der er ikke så langt, men det
rykker lidt i mullerne at bestige dette sandbjerg. Og der er
faktisk lige så langt op på turen hjem fra havet
Vi har fralandsvind, men lidt bølger er der da.
Mandag
Dagen i går bød på stærk blæst og gråvejr, men stadigvæk et herligt vejr at være ude i.
Vi kørte en tur til Søndervig og så på sandslotte. Et imponerende stykke arbejde
Tirsdag
Så er tirsdagen ved at være gået og vi overvejer så småt at gå i
gang med maden. aftenens menu er stegt søtunge med brasede
kartofler og porre.
I dag tog vi på "langfart" inspireret af Ann Karina og Bjarnes tur
ved Klim strand, ville vi se om der var kantereller i nogen af de
lokale klitplantager. Så os af sted til Nymindegab klitplantage.

Kantereller gror gerne i små lysninger ved store graner, og med mos som bundvegetation

Efter et par timers traven rundt i plantagen kom vi til en lysning!
Og ja det var lykkedes os at finde vores bil igen.


Torsdag
Vejret var fremragende, så vi kørte til Hvide Sande
med fiskestangen igen. Herlig dag - ingen fisk
Men nyd billederne

Ninna mente hun skulle have et bevis på at jeg også havde
været med - så værsgo her er det.
I dag fredag bliver det til almindelig afkobling med
computeren, lidt sudoko og måske en sidste tur til havet
inden vi vender næsen hjemad mod det Østjyske.
Ja og jeg vandt canasta spillet torsdag aften suverænt
Lav din egen hjemmeside med mono.net